top of page
mælkebøtte_fnug._kan_den_være_introbi

ET KÆRLIGT FARVEL

VED LIVETS AFSLUTNING

Tegnebræt_8.png

Musik berører strenge, som ord ikke kan nå, og bringer os mere i kontakt med os selv og vore følelser. 

Sang kan kalde på glæde og tak midt i sorg og adskillelse.

Da jeg mistede min mor blev det klart for mig, at det at være tæt på et døende menneske bringer en åben tilstand for mig. Det er uendeligt smertefuldt at skulle sige farvel til et menneske jeg elsker, og som har været måske det vigtigste menneske i mit liv, og samtidig var der i denne bortgang også en indgang. Da det gik op for mig, at det var tid for hende at tage afsked med os og tage afsted, rejste der sig en naturlig nødvendighed i mig, om at være med til at holde et rum for hende, som kunne støtte hende i at give slip. Det er ikke noget bare en person gør. Det er et samspil mellem de nærmeste, alle dem, som betyder meget for den, der skal dø. Det jeg kunne give ind, var at holde fokus på forløsning for hende, midt i nogle meget svære sidste dage. 

 

At få sagt farvel eller forlige sig med sin afsked er ikke nødvendigvis noget det er nemt at tale om, uanset om man er den der bliver efterladt eller man er den, der skal dø. Det har dog stor  betydning at relatere til det livsvilkår. Og indtræder døden pludseligt har det stor betydning at nå til at forlige sig med det der er sket. 

 

Vi står med en realitet som er umenneskelig at rumme ud fra almindelige tanker og ønsker om at være sammen med vores kære. Her er der brug for en dimension, der samler og løfter, tænder lys og bringer en fred ind i sorgen. Der kan være brug for en der bringer et element af forligelse ind. En støtte til de efterladte. Og får man muligheden for at være med i den døendes process med en grad af forligelse med døden, da kan der være en gave gemt i at blive mindet, om den taknemlighed og samhørighed end ikke døden kan tage fra os. 

 

Da jeg sagde farvel til min mor oplevede jeg en fred og en forløsning som jeg kommer til at dele mere om. Når jeg tænker på hende åbner der sig, midt i sorgen, en vished om det der er større end savnet. Og det har med lys og uendelig samhørighed at gøre.

Tegnebræt_8.png

Jeg støtter med sang og samvær omkring livets afslutning. Ved de forskellige faser før, under og efter døden indtræffer, kan jeg bookes som sanger evt. med en tilhørende funktion som våger. Jeg kan facilitere samvær med fællessang eller være ceremonileder ved en højtidelighed sammen med de pårørende. 

 

Se her de forskellige muligheder:

 

Ved sygelejet

Ofte kan vi forløse, uden at kunne finde ord. Mine redskaber er sang, erfaring som behandler og ydmyg indsigt, i at slutte fred, som pårørende og som døende. Med sig selv og indbyrdes. Sorgen bærer i sig muligheden for en taknemlighed, der kan åbne op til en gave for livet. Jeg kommer hos jer i hjemmet, på hospitalet, på hospice og bistår stille, lyttende og/eller synger og spiller på klanginstrumenter, der giver ro. Om ønsket, synger vi sammen. Evt. med de nærmeste. 

 

At synge ud

At synge den afdøde ud fra hjem eller andet sted, er et smukt ritual, hvor fællessangen er med til at forene de efterladte. 

Jeg leder dette efter jeres ønsker.

 

Begravelse

Lad mindedagen blive smuk. Vi finder 

frem til en sang, der har betydning for jer. 

Jeg og evt. en pianist spiller som duo.

Eller jeg synger a cappella.

Mindehøjtidelighed

En samling efter begravelsen rummer også muligheder. Jeg/vi bistår gerne musikalsk og når det er ønsket, er jeg også den, der forestår højtideligheden. Fx. i forbindelse med coronakrisen er der tilfælde, hvor det ikke var muligt at tage den afsked man ønskede. Det er ikke for sent at samles og mindes.

glimt_i_vand_og_min_hånd_92A9666A-A27A-

Grundpris:

Solo-sang samt ledelse af 

fællessang: 3.500 kr

Evt. duo:    6000 kr. 

 

Ring til mig og lad mig høre dine tanker. 

Helt uforpligtende.

%25C3%2583%25C2%25B8je_der_ser_frem_47D5

“Ud Fra mit kendskab til Hanne Skov kan jeg, som præst, varmt anbefale hende som sanger ved dødsleje, og begravelse. Hun har en egen sjælfuld og meget smuk stemme. Kombineret med stor intuition og indlevelsesevne, vil hun med sin sang, være en støtte og berigelse for enhver der står i dødens grænseland”. 

- Cand. Theol Brita Haugen Berg

aleksandr-ledogorov-G-JJy-Yv_dA-unsplash

“Da Hanne Skov sang til min mormors begravelse, var det som om min mormor gav os en personlig hilsen gennem sangen”.  

Sognepræst Mads Christoffersen.

Månen og de drømte drømme
Frit over Hil dig frelser og forsoner
Maria gennem torne gårmed Tom Moriis

OM MIN BAGGRUND:

Jeg, Hanne Skov, er født i 1969 i Vestjylland. Sanger og komponist. Uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium. Mit repertoire er danske sange, salmer, viser, jazz, soul og pop samt ordløs sang til den enkelte. 

 

Jeg har sunget ved mange begravelser og erfaret hvor stor betydning det har for de efterladte, af at få musik der åbner rummet så der er plads til at sørge og også en åbning, hvor lyset kan skinne ind. 

 

Jeg vil gerne dele mine vigtigste personlige erfaringer: Skønt jeg ikke nåede at sige farvel til min far, var det ikke for sent at tage hans hånd og synge til ham. 

Jeg holdt om min mor de sidste dage, mens hun havde smerter. I dyb taknemmelighed, for et liv med hende, alt inklusiv, gik jeg ind i en sorgfulde, men klar accept af, nu at sige farvel. Sætte fri i kærlighed. Sidste tone i en elsket salme jeg sang, blev ligeledes hendes sidste åndedrag. Afskeden med mine forældre har været en transformerende læring for mig.

bottom of page